Dragør Double Cup

Så er der en ny turnering under opsejlning på DTs baner – nemlig en senior herredouble (kategori 3) efter Next Gen-formatet. Turneringen afvikles lørdag d. 25. august.

Og hvad er så “kategori 3” og “Next Gen”, tænker du! Turneringsledelsens vurdering er, at kategori 3 svarer til vores 2. hold og nedad. Med andre ord er der mulighed for vores seniorer og veteraner at være med, og dermed få muligheden for at spille mod herrer fra andre klubber. Såfremt de melder sig til selvfølgelig 🙂 Turneringen har plads til ialt 8 par.

Next Gen-formatet er som følger:

Kampformat
Bedst af 3 sæt til 4 partier.
Der spilles Tiebreak (7) ved 3-3.
Der byttes side efter hver sjette spillede point i tiebreak.
Et sæt kan vindes med 4-0, 4-1, 4-2 eller 4-3.

No let regel

§ 14c i DTFs spilleregler anvendes.
Så en serv der berører nettet, netkanten eller netbåndet er i spil, rammer bolden efterfølgende det rigtige servefelt er serven god og spillet fortsætter.

No-ad scoring

No-ad betyder, at man ved stillingen 40-40 spiller et afgørende point. Modtager bestemmer, hvem som skal modtage serven.

Opvarming

5 minutters opvarmning som begynder når sidste spiller er på banen.

Diverse

Når der spilles i ‘DTF Next Gen’-format kan en spiller programsættes til 3 kampe pr. række pr. dag.

Så der er med andre ord, lagt op til én dag med masser af spil.

Tilmeldingsfrist: 8. august – skulle du og din makker ønske at være med, så kan du tilmelde dig her: http://tilmelding.tennis.dk

Deltagergebyr: 150 kr. pr. par

Skulle du have spørgsmål til ovenstående, så send en mail til sekretaer@dragoertennis.dk

/Turneringsudvalget