Så blev endnu en turnering afsluttet – nemlig Dragør Senior Cup som fandt sted i weekenden d. 23. + 24. juni på vores eget anlæg.
Turneringen var en senior, kat. 3 turnering og der blev dystet i såvel HS som DS.
Finalen i DS stod mellem Josephine Rømer Frost, Skovshoved og Anja Clarke, B93 . Her trak Anja det længste strå og vandt 62 62.
Finalen i HS stod mellem DTs egen Tobias Schmidt og Lukas Platzer, KB, som dog måtte se Tobias løbe med sejren – 62 64.
Fra Turneringsledelsen skal lyde en stor tak til:
Steen Jørgensen: For indkøb og sikker turneringsledelse
Eva Thomsen: For at styre tropperne lørdag eftermiddag
Pia Krønlein: For at fravælge al festivitas Sct. Hans aften og tage tjansen søndag morgen
Merethe White, Mikkel Daa Hansen og Jim Guldbrandsen, som alle var leveringsdygtige i lækre kager.
Sidst – men ikke mindst – skal lyde en STOR tak til Meny Dragør, Krudttårnsvej som sponsorerede vores præmier, leverede frisk frugt og ingredienser til toastmaskinen.
/Turneringsudvalget