Hurra – Udendørssæsonen skydes i gang

Kære alle sammen,

Det har været en lang ventetid, men nu har vi fået grønt lys til at åbne anlægget – med andre ord der kan bookes baner fra tirsdag d. 21. april kl. 08.00. Det skal dog ske med al den fornuft som kan mønstres, hvad angår social distance og hygiejne. Det vil for Dragør Tennis betyde:

  • Klubhuset og terrasse vil være aflåst/afspærret, så kom omklædt og med fyldt vandflaske
  • Sprit hænder – der vil blive fremsat håndsprit på banerne
  • Ankomst til klubbens banefaciliteter sker tidligst 5 minutter før starttid. Forlad banen 5 minutter før din booking udløber for at undgå for mange personer i klubben samtidig
  • Undgå fysisk kontakt med andre spillere og deres bolde/ketsjere/tasker. Spil eventuelt med to eller flere sæt mærkede bolde, så kun én spiller rører ved ét sæt bolde
  • Rør ikke ved bænke, netstang, nettet, dommerstol eller andet materiale på og uden for banen
  • Medbring selv desinficerende gel og spray til afspritning af udstyr. Husk god håndhygiejne før, under og efter spil
  • Minimer sidebytte og hold generel afstand på mindst 2 meter

Vi håber, at der vil være et enormt run på banerne, så udvis foreningsånd og respekter de gældende bookingregler. 

Banerne er i tip-top stand, men som sædvanligt ved sæsonstart, er det vigtigt at der fejes, lappes huller og vandes rigtig godt hver time.  

Bestyrelsen er i øjeblikket ved at tygge sig igennem retningslinjerne, og der vil komme opdateret info forud for opstart af træningen d. 27. april. 

Vi håber, at udendørssæsonen 2020 vil blive varm og solrig – og at vi på trods af restriktioner og ændrede vaner får masser af hyggelig timer på anlægget. 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Læs mere fra Dansk Tennis Forbund hér: