Rejsearrangør søges

Det er blevet en tradition, at der hvert år arrangeres en træningstur til Mallorca for vores medlemmer og deres familier. Formålet er selvfølgelig at få spillet en masse tennis samtidig med, at man nyder øen og det sociale samvær.

Vi mangler nu et par frivillige til at tage sig af dette projekt i samarbejde med cheftræner, Søren Bäcklund. Bestyrelsen vil ligeledes bistå med den økonomiske styring af projektet.

Mon der er én eller flere af vores medlemmer, som vil påtage opgaven? Det primære vil være at få booket baner, fly og hotel ved hjælp af rejsearrangør. Søren Bäcklund vil tage sig af træningsprogrammet samt koordinere trænerteam m.mm. Bestyrelsen kan bistå med kommunikation via website og Facebook.

P.t. er det påtænkt, at turen skal ligge fra 11. – 18. april 2020 – men det afhænger jo i sidste ende af om vi kan få nogle baner og steder at bo.

Såfremt du har en rejsearrangør og tennisentusiast gemt inderst inde, så tag gerne fat i vores sekretær på sekretaer@dragoertennis.dk

/Bestyrelsen