Lodtrækning om 2 billetter

På vegne af Dragør Tennis har Bestyrelsen deltaget i en lodtrækning om 2 stk. billetter til showet “Sport 2017”. Lodtrækningen var arrangeret af Danmarks Idrætsforbund, og vi har netop fået besked om, at vi har vundet 2 billetter.

Dem vil vi gerne udlodde til vores medlemmer. Hvis du derfor har lyst til at deltage i lodtrækningen om de 2 billetter, så send en mail til sekretaer@dragoertennis.dk. I mailen bedes du oplyse medlemsnummer, idet konkurrencen kun er for medlemmer af Dragør Tennis (selvfølgelig kan et ungdomsmedlem godt vinde og så have ikke-medlems-mor eller -far med).

Lidt fakta:

Dato: Lørdag d. 6. januar 2018

Tid: Kl. 21.00

Sted: Boxen i Herning

Deadline for tilmelding til lodtrækning om 2 billetter: 1. december 2017, hvorefter der foretages tilfældig lodtrækning. Vinderen får direkte besked.

De to billetter udloddes sammen og giver adgang til showet, der for 17. gang hylder dansk idræt. I løbet af aftenen vil landets fornemste idrætspriser bliver uddelt til de mest markante præstationer i 2017, og showet krydres undervejs med musikalsk topunderholdning (rygterne vil vide, at Nik & Jay gæster scenen).

De to billetter giver adgang til showet, men forplejning, transport og eventuelt ophold er for egen regning.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen