Vi har gæster

Kære medlemmer,

Man er meget velkommen til at tage gæster med til spil på Dragør Tennis’ anlæg. MEN det fordrer, at man booker en gæstetime. Dvs. man booker en bane med sit eget nummer og vælger blot ”Gæstetime”. Således har man ret til at spille på én bane i én time – og det er ligegyldigt om man spiller single eller double.  

Har man en større gruppe med og har brug for flere baner – og kun et medlemsnummer til rådighed – så må man booke som ovenstående samt købe en gæstetime, som om man var udefrakommende. Dette er også muligt via websitet.

En gæstetime med brug af medlemsnummer koster kr. 75, og en gæstetime med udelukkende udefrakommende gæster koster 150 kr. 

Når man booker som ovenstående, så letter man det bagvedliggende administrationsarbejde. Det er med andre ord ikke muligt bare at overføre via MobilPay, når først man står på banerne.

Ovenstående blot en lille opsang, da vi kan konstatere, at ikke alle er helt med på at klubbens banekapacitet også er en salgsvare.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen