TILMELD DIG NU til Vintertræning 2017/18

VINTERTRÆNING 2017/2018.

Træningsprogrammet for vinteren 2017 er offentliggjort den 1. september 2017, og du kan tilmelde dig gennem “LOG IND” og ved samtidig betaling. LOG IND finder du øverst oppe på hjemmesiden.

Tilmelding skal ske senest den 20.september 2017

Tilmelder man sig efter denne dato, kan man desværre ikke være sikker på en plads på træningen, men vores trænerteam vil gøre alt for at du kan komme med.

Alle aktive medlemmer, dvs. medlemmer der betaler fuld kontingent kan deltage i DT’s træning.

Spillere, der ikke er aktivt medlem af Dragør Tennis, skal først melde sig ind på hjemmesiden samt betale for sit kontingent (se øverste menulinie), hvorefter der kan bestilles træning, hvis der plads på holdene under “Holdoversigt”.

Der trænes på følgende steder: Hollænderhallen (HH), Kløvermarkens Tennisklub (KTK), ProTreatment (PRO) og Dragør Nord Skolen (DNS)

Træningssammensætning:

Holdene bliver sammensat af tennischefen efter niveau, træningsønsker og alder, og vi vil forsøge at imødekomme så manges træningsønsker som overhovedet muligt. Man kan risikere at få foreslået at flytte til et andet hold, hvis det spillemæssigt giver bedre mening. Træningshold oprettes kun såfremt det består af minimum 4 spillere. Seniortræning tilstræbes planlagt med 4-5 spillere og juniortræning med lidt flere spillere, dog afhængigt af boldtype mv.

En træningstime starter på det angivne tidspunkt med opvarmning de første 5 minutter.

NYT. Hver måned vil der blive udleveret et træningsprogram, der skitserer, hvad der vil være fokus på i de forskellige træningspas.

Træningsperiode: 

Træningen starter mandag d. 2. oktober og slutter d. 15. april 2018. Træningen følger skolernes ferier og fridage. På ferie/fridage vil der ikke være træning – se mere under “Ferie og aflysninger”.

Har man spørgsmål om, hvilket hold man skal tilmelde sig, skal du kontakte cheftræner Søren Bäcklund for nærmere oplysninger på mobil 20 16 71 75 eller mail tennischef@dragoertennis.dk

 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen