Banedommerkursus – vil du med?

Kære alle medlemmer, juniorforældre og ungdomsspillere,

Er tennisreglerne et mysterie for dig? Og kunne du tænke dig at få et grundlæggende regelkendskab? Så vil Dragør Tennis gerne sende dig på kursus. Du skal blot være fyldt 15 år og have en tilknytning til klubben.

På banedommerkurset får du et grundlæggende regelkendskab og kan efterfølgende fungere som banedommer eller assisterende turneringsleder i DTFs turneringer. Men du kan også bare blive bedre klædt på, når du er med dit barn til turneringer.

Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi gerne vil trække på din ekspertise – specielt i uge 25 (20.-21. juni), hvor Dragør Tennis afholder turneringen “Dragør Cup”. Som noget nyt skal man nemlig i forbindelse med afviklingen af turneringen have en banedommer til stede på anlægget. Hvis vi er mange nok, så er den en hyggelig tjans.

Har du lyst til at være med? Så hér lidt info:

Dato: 23. april kl. 18-22

Sted: Idrættens Hus, Brøndby

Tilmelding: Pr. mail til sekretaer@dragoertennis.dk

Maks antal pladser: 10 stk.

Kurset koster kr. 250, som dækkes af Dragør Tennis.

Skulle du have spørgsmål, så kontakt Charlotte Gottlieb Thörring på sekretaer@dragoertennis.dk