Dragør Tennis har med baggrund i den i 1999 indgåede kontrakt med Dragør Kommune for de kommende ca. 25 år sikret sig brugsretten til det smukke tennisanlæg på Strandjægervej 31B i Dragør.
Bestyrelsen har i samarbejde med medlemmerne udarbejdet en plan for udviklingen af klubben. Denne plan indeholder et ønske om mange forbedringer for medlemmerne. To af de væsentligste områder er en yderligere professionalisering af træningen – for både unge og gamle – for både begyndere og øvede, samt mange forslag til yderligere forbedringer af anlægget – herunder opførelsen af en flere baner.
Dragør Tennis er medlem af Tennis Øst og dermed også af DTF (Dansk Tennis Forbund. Det giver klubbens medlemmer ret til at deltage i de individuelle Københavns – og Danmarksmesterskaber, samt Tennis Øst’s holdturnering og Amagermesterskaberne for juniorer.
Tennisspillet stiller ikke krav om udstyr og rekvisitter i ”mange-tusind kroners” klassen. En ketcher og et par tennissko, beregnet til tennis på grusbaner, så er du klar til at deltage i sommerens aktiviteter og fornøjelser på de røde baner.
For både unge og gamle arrangeres der sæsonen igennem forskellige arrangementer. Faste traditioner udgøres af klubbens fødselsdagsturnering på grundlovsdagen samt klubmesterskaberne, som starter i august og som afsluttes med finalestævne medio september. Alle arrangementer annonceres på klubbens hjemmeside.