Nye juniorklubmestre

32 fantastiske unge tennisspillere afsluttede i weekenden ungdomsklubmesterskaberne. Humøret var lige så strålende som vejret, og der blev spillet rigtigt flot tennis.

I U8 blev Sebastian Lauritsen ny klubmester, mens Annabell Dupont blev en rigtig flot nummer to. Og alle de andre spillere spillede så flot spil, at de fik en fælle tredjeplads.

I U10 mødte Emil Remsted Matilde Brinkgaard i finalen. Her løb Emil af med sejren efter en flot kamp.

I U12 piger spillede Caroline Hougaard Bo mod Emma Unnerholm. De to piger leverede som sædvanligt en spændende og lang kamp, som endte med sejr til Emma.

I 12 drenge blev Oliver Lauritsen vinder af puljen, mens Ida Storm Ankerstjerne blev vinder af U14 puljen.

Spillerne sluttede traditionen tro af med en gang konge – styret af cheftræner Søren Bäcklund. Og både store og små tennisspillere kæmpede bravt om titlen som Konge af Dragør Tennis, men i sidste ende var det de to U12-finalister Caroline og Emma, der sammen vandt pladsen på den rette side af nettet og dermed retten til at kalde sig Konge af Dragør Tennis.

Tusind tak til alle spillerne for et flot klubmesterskab og tillykke til de nye klubmestre.

Se mange flere billeder på www.facebook.com/DragoerTennis/

img_1930 img_1979