Fantastisk Dragør Cup

Det har været en fantastisk weekend i Dragør Tennis. I strålende solskin blev Dragør Cup afviklet med masser af gode, flotte og nogen gange meget lange tenniskampe. Dragør Tennis var repræsenteret af hele ni drenge og piger, der spiller i U12. Alle leverede de en rigtig flot indsats.

Dragørs egen Oliver Dehn-Christoffersen fik en flot placering som nr. 2 i drengenes U12 kategori 3 række, hvor han i finalen mødte Linus Harrison Bangert fra AB.

Dragør var i det hele taget flot placeret i U12 drenge kategori 3. I semifinalen mødte Oliver nemlig Johan Friis fra Dragør, mens Christian Holte fra Dragør måtte se sig slået i den anden semifinale mod Linus.

I bonusrunden vandt Christoffer Fløe Grønlund, KB, over Theodor Wernblad, Holte.

I U12 piger kategori 3 løb Ophelia Ruus med sejren over Augusta Estrup, begge fra Gentofte.

I pigernes bonusrunde vandt Anna Timm Neergaard over Ella Bruun Johansen, begge fra HIK.

I U12 drenge kategori 2 blev Dragørs Oliver Lauritsen desværre slået ud i semifinalen mod Emil Franzen Demetriou fra KB. Emil tabte i finalen til Marcus Jørgensen også fra KB.

I bonusrunden vandt Kristoffer Pødenphant, KB, over Conrad Frahm, Gentofte.

IMG_4549 IMG_2083

image1 (3) IMG_4553

IMG_4550