Skal du med til Spanien?

I mange år har vi talt om, hvor skønt det kunne være at komme afsted på en klubtur til sydligere himmelstrøg. At gentage de gode oplevelser på Mallorca. At få en saltvandsindsprøjtning til tennisspillet (lige inden sæsonen rigtig går i gang).

Bestyrelsen har lagt sig i selen for at finde muligheder – og i påsken 2026 inviterer vi klubbens medlemmer på tennisrejse til Spanien. 

Turen går til Lloret de Mar nord for Barcelona og inkluderer seks overnatninger med fuldpension på Hotel L’Azur. Der vil være daglig tennistræning og socialt spil på grusbaner i nærheden af hotellet. 

Afrejse er fra Kastrup den 28/3, og man er hjemme igen den 3/4. Prisen for turen vil være omkring 10.000 kroner pr. person. 

Det kræver et vist antal tilmeldinger for, at vi kan gennemføre (16 for at være helt præcis). Derfor beder vi om, at man senest den 4. december udtrykker interesse, hvis man er interesseret i at deltage. Det gøres ved at sende en mail til bestyrelsesmedlem, Lasse Lyngbo på ungdom@dragoertennis.dk

Vi er klar over den korte frist, men håber at vi kan samle nok til at tage afsted…. Med kort varsel.

/Bestyrelsen