Vintertræning 26/27

Hvis du har lyst til at træne og bevare kampformen i løbet af vinteren, så har du nu følgende muligheder


Vintertræning Junior

Tilmeldingen til vintersæsonens juniortræning er åben! Vi ser frem til en dejlig vintersæson både i
Hollænderhallen og på Nordstrandskolen. En god nyhed fra trænerteamet er, at Ulrik Minet har
sagt ja til at være ansvarlig træner for juniorholdene om søndagen i Hollænderhallen. Ulrik er en
garvet tennistræner, som også har erfaring med juniorudvikling inden for andre sportsgrene. Vi ser
meget frem til have ham med i en nøglerolle på trænerteamet.

–> Se program + find tilmeldingslink her


Vi har forsøgt at tilrettelægge træningen sådan, at der bliver bredere hold i Hollænderhallen, hvor
træneren på dagen fordeler spillerne på de forskellige baner. Det giver mulighed for at tilpasse
træningen til spillerne og skabe gode rammer for både udvikling og fællesskab.

Hvis du har spørgsmål eller er usikker på, hvilket hold dit barn skal på, er du meget velkommen til
at kontakte Johan på traening@dragoertennis.dk.

Boblerne får tilsendt et særskilt skema på mail med information om tilmelding.

Vintertræning Senior

På baggrund af jeres svar på spørgeskemaet er der nu lavet et vintertræningsprogram for seniorer
i Pro. Vi glæder os til at komme i gang med en god vintersæson med masser af tennis og gode
dueller. Tilmeldingen til vintertræningen åbner 17. september kl. 17.00.

Og du kan nu tilmelde dig skumtennis på Nordstrandskolen, med Johan som træner. Skumtennis byder på flere dueller, masser af fodarbejde og mulighed for at finpudse teknikken – samtidig med at pulsen kommer op, og sveden på panden melder sig. En sjov og anderledes måde at få endnu mere tennis i hverdagen. Skumtennis er perfekt til dig, der er nybegynder eller letøvet, og som gerne vil have en sjov
træning med masser af spil og bevægelse.

–> Se program + find tilmeldingslink her

For at forsøge at skabe så homogene træningshold som muligt forbeholder vi os retten til at flytte
rundt på spillere i løbet af de første 14 dage. Der 4-5 pladser pr. træningshold i Pro, 8 pladser på Cardio og 2 x 12 pladser til på Skum på Norddstrandsskolen.