Sommertræningsprogrammet for sommeren 2019 er nu klar og åbent for tilmelding.
Lidt facts om vores træningsprincipper:
I mange år har Dragør Tennis trænet børn og ungdom efter ”Play & Stay”-princippet.
Med Play & Stay følger spillerens udvikling et system, der er symboliseret af farverne; rød, orange og grøn. Udviklingen er baseret på langsommere bolde med nedsat tryk, der giver øget tid og kontrol. Med andre ord – spillet bliver lettere at komme i gang med. Lidt om boldene:
RØD/SKUM
75% langsommere bold, ideel til nybegyndere
Skumbold på 9 cm (27 gram)
Målgruppe: Børn 5-8 år
ORANGE
50% langsommere bold, ideel til let øvede
Målgruppe: Let øvede børn 7-11 år
GRØN
25% langsommere bold, ideel til opstart af spil på almindelig bane
Målgruppe: Børn 8-14 år
FAMILIETENNIS
Tiltaget er målrettet de 3-5 årige, som hver søndag kl. 9 – eller kl. 10 – kan lege og træne sig igennem en sjov time på tennisbanen. Planen er, at mor eller far – eller bedstemor/-far – går med på banen og aktivt deltager i timen.
Træningsperiode
Første træningsdag: mandag d. 29. april
Sidste træningsdag inden sommerferien: søndag d. 30. juni
Første træningsdag efter sommerferien: mandag d. 12. august
Sidste træningsdag inden indendørssæsonen: søndag d. 22. september
Helligdage, hvor der ikke vil være træning:
St. Bededag: 17. maj
Kr. Himmelfart: 30. maj – 2. juni (begge dage incl.)
Grundlovsdag: 5. juni
Pinseferie: 8. – 10. juni (begge dage incl.)
Der gives ikke erstatningstræning for aflysninger pga. helligdage eller dårligt vejr.
Priser
Hvad end du spiller med skum, rød, orange eller grøn bold, så er priserne som følger (sommeren 2019):
1 time ugentligt: 650 kr.
2 timer ugentligt: 1.300 kr.
Familietennis: 500 kr.
Deltagelse i vores træningsprogram forudsætter naturligvis, at man er aktiv medlem af Dragør Tennis.