Holdkampe

Vi stiller både sommer og vinter op i Tennis Østs eller DTFs holdkampsturneringer. Her består en holdkamp af fire singler og to doubler. Der spilles i puljer, hvor hver sejr giver et point. Puljevinderne går videre til et slutspil.

Opstilling af hold

Ved sæsonstart vurderer trænerteamet, i samarbejde med ungdomsudvalget og bestyrelsen, hvor mange hold klubben skal stille i de forskellige aldersgrupper og rækker.

Trænerteamet rangerer derefter de tilgængelige spillere i hver aldersgruppe, og holdene sættes herudfra. Det er generelt spillerne på klubbens boblerhold, som deltager på klubbens holdkamphold, men er man interesseret i at spille, kan man kontakte cheftræneren.

Holdkaptajner

Hvert hold har en tilknyttet holdkaptajn, som står for kommunikation til spillere og modstanderhold. Holdkaptajnen tager med ud til kampene og kan fungere som rådgiver for spillerne.

Annemarie Stengaard er overordnet ansvarlig for juniorholdkampe i klubben.